Hot Stone Massage

Hot stone er en massageteknik inspireret af traditionel kinesisk medicin, hvor der arbejdes med kroppens energibaner, meridianerne, for at opløse blokeringer og skabe fysisk og åndelig balance.

Du ligger ned, afklædt, men dækket af et håndklæde, og så masseres/stryges kroppen med afstemt aromatisk olie og opvarmede basaltsten, blidt fra fødder til isse.
Din krop fyldes med varme dybt ind i muskler og væv, mens du ligger med de varme sten på kroppen, i hænderne og med små eksemplarer mellem tæerne.
Spændinger vil forsvinde og selv spændingshovedpinen vil som oftest aftage.

Særligt godt for:
Dig, der har mange myoser. Massagen med de varme basaltsten siges at smelte infiltrationerne væk.
Dig, der trænger til at slappe godt og grundigt af og lade dig flyde hen og ud. Perfekt til en dag, hvor du rigtig skal forkæle dig selv med noget rart.
Mindre godt for:
Dig, der gerne vil prøve noget lidt mere brutalt, hvor musklerne æltes.
Dig, der har en decideret skade.
Behandlingen resulterer i:

  1. Mental afstresning
  2. Forkælelse for krop og sjæl