• Hjem
  • Kranio sakrale puls

Den Kranio Sakrale puls

Den menneskelige hjerne overrisles 6 gange om dagen med en halv liter væske. Væsken udskilles fra blodet i hjernen, bliver sendt ned gennem rygsøjlen, og ud forbi alle nerverne - for igen at samles i hjernen, hvor den atter bliver optaget i blodbanerne. Denne væske kaldes ceberospinalvæsken, også kaldet rygmarvsvæsken. Produktionen af væsken skaber et overtryk i hjernen. Kraniet udvider sig i takt med produktionen. Når trykket opnår et bestemt niveau åbnes en ventil (den fjerde ventrikel). Kraniet tømmes og trækker sig sammen igen. Dette sker 6-12 gange i minuttet og det skaber den kranio sakrale puls. Herfra løber væsken ned igennem rygsøjlen, forbi det centrale nervesystem og ud i nervehinden. Nervehinden er det der forbinder nerverne direkte med hjernen. Rygmarvsvæsken er forbindelsen imellem hjernen og nerverne. Væsken har til formål at give næring, fjerne affaldsstoffer samt at beskytte hjernen. Ved hjælp af væsken, immunforsvaret og informationer fra nerverne er hjernen i stand til at regenerere kroppen, hvis der skulle komme sygdomstegn.

Fejlfunktion i systemet.
Når vi alligevel oplever smerter, ømhed stivhed mm. skyldes det fejlfunktioner i dette system. Et eksempel: en muskel bliver ved med at være spændt til trods for at armen slappes af. Normalt ville hjernen give musklen besked om at slappe af, men beskeden bliver ikke hørt. Der er sket en fejl i kommunikationen imellem det pågældende nervecenter og musklen.

Fejl funktioner i det kranio sakrale system kan både skyldes ydre og indre faktorer og være af fysisk og psykisk karakter. De kan stamme fra spændinger blokeringer, sygdom, tryk fra fødslen psykisk eller fysisk chok, ulykke eller slag som påvirke hovedet , nakken, ryggen, bækkenet, korsbenet eller halebenet med videre. Ubalancer kan opstå gennem dårlig kropsholdning dårlige arbejdsstillinger og langsom opslidning. Ligeledes er stress en hyppig årsag til, at kroppen ikke fungerer optimalt og hermed det kranio sakrale system.